|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Hurtig menu
Hvem er jeg
Startsiden
|
Lidt om de forskellige stilarter inden for musikken.
BarokmusikMusikken mellem den musikalske renæssance og rokokoen, dvs. ca. 1580-1730. En af barokmusikkens forudsætninger er Camerata Fiorentina, en sammenslutning af antikbegejstrede litterater og musikere i Firenze, der ville skabe en opera med den græske tragedie som forbillede. Polyfonien træder i baggrunden, musikken skal tjene ordet, solosangen, den såkaldte monodi, og vekselvirkningen mellem recitativ og arie opstår. Den stærke kontrapunktik erstattes af en mere harmonisk sats; overstemmen bærer melodien med generalbassen som fundament og akkompagnement. Den franske komponist Rameau m.fl. grundlagde en funktionel harmonilære. Samtidig skabte Andrea og Giovanni Gabrieli i Venezia stærke klangkontraster i den flerstemmige korkomposition, der overtoges af concerto grosso, hvor vekselvirkningen mellem soli og orkester er karakteristisk. Tyngdepunktet i musiklivet flyttes fra kirken til hofkapellet. I kirkemusikken er de betydeligste frembringelser kirkesonaten, koralmotetten og kantaten. I takt med den rigere instrumentationskunst oplever instrumentalmusikken en blomstring. Danseformer optages som satser i suiten, hvoraf den fastere komposition sonaten opstår. Med rod i vokalmusikken og med ricercare og canzone som mellemled opstår fugaen, der forbindes med præludium og toccata. Den alvorlige opera, opera seria, og den muntre opera buffa dyrkes især i Italien og Frankrig, hvor også balletten opstår. Frankrig, England, Nederlandene, Tyskland og Italien skaber en frodig musik for tasteinstrumenter, mens lutmusikken når sit højdepunkt i Spanien og Frankrig. Periodens største komponister var i Italien: C. Gabrieli, Monteverdi, A. Scarlatti, Corelli, Vivaldi, Pergolesi; i Frankrig: Lully, Rameau, Couperin; i England: Byrd, Purcell, Händel (på engelsk Handel); i Tyskland: Schütz, Telemann, Buxtehude, J. S. Bach.
BeatBetegnelse for rytmisk populærmusik. Især anvendt som fællesnævner for den britiske rockinvasion i USA og Europa i midten af 1960erne, The Beat Era, først repræsenteret af bl.a. The Beatles, The Hollies og The Searchers. I Danmark anvendt sammen med begrebet pigtrådsmusik til at beskrive britiske og britisk inspirerede rockgrupper i samme periode.
BluesrockRhythm'n'blues med vægt på blues som f.eks. B.B. King* og John Mayall.
CountryrockCountryrock spilles med steelguitar og banjo som vigtige instrumenter. I countryrock mødes byens rock med landets countrymusik. Countryrock fandt sine rødder i den hvide amerikanske countrytradition, som gennem årtier blev udviklet i Nashville af produceren Chet Atkins. Country handlede om hvid amerikansk kultur. Der var interesse for at finde den originale amerikanske identitet. Den amerikanske vestkyst var vuggen for den nye countryrock.
Countryrock opstod i 1967-68 i Los Angeles, der havde en eksperimental musikscene som centrum for grænseafsøgende unge. Countryrocks fødsel blev tilskrevet guitaristen og sangskriveren Gram Parsons. Hans gruppe The International Submarine Band lavede et debutalbum i 1967, som blev anset for at være den første countryrockplade.
Countryrock blev præsenteret for et bredt publikum i 1968 af The Byrds, som Gram Parsons var medlem af i en kort periode. Det var længe nok til at få rock og country til at mødes på The Byrds-pladen Sweetheart Of The Rodeo.
The Flying Burrito Brothers var Gram Parsons nye gruppe. The Flying Burrito Brothers viste vejen frem for 70'ernes countryrockgrupper som The Eagles og Poco. Gruppen turnerede en del og introducerede countryrock i Europa. Især debutpladen The Gilded Palace Of Sin var betydningsfuld.
Countryrock oplevede en renæssance i 80'erne på den amerikanske vestkyst. Den nye countryrock var lidt hårdere og indeholdt punkelementer. Den blev kaldt cowpunk. Det var en søgen efter den hvide amerikanske cowboykultur. Pladeomslagene var pyntet med kohorn, cowboystøvler og kaktusser, og teksterne handlede om cowboylivet på prærien. Grupperne var meget optagede af myterne om country og om Gram Parsons liv og død. Sangeren fra The Long Ryders, Sid Griffin, skrev oven i købet en bog om Gram Parsons (Graham Parsons - A Music Biography, Sierra Books, 1985). Rank and File var en af de første cowpunkgrupper.
Countrystjerner som Willie Nelson, Johnny Cash og Waylon Jennings valgte at være deres egne forretningsmænd og var uafhængige af de sædvanlige Nashville-agenter og store pladeselskaber. Det skabte en kunstnerisk frihed, som gav dem lydhørhed hos countryrocken. De kunne smide de showprægede rhinstenskostumer væk og koncentrere sig om musikken.
Countryrock vendte tilbage til det oprindelige i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne. Navne som Dwight Yoakam, K.D. Lang og Garth Brooks tog cowboybukser og skjorte på og gjorde op med den showprægede rhinstenscowboy.
Discomusikgenre udviklet på danseklubber, discothequer, i begyndelsen af 1970erne. Baseret på soul, funk og pop og med en monoton bankende rytme spillet fortrinsvis af mekaniske musikinstrumenter (trommemaskine, synthesizer), der gør produktionen til det væsentlige, og ofte efterlader solister ganske anonyme. Disco er først og fremmest dansemusik og fik sit internationale gennembrud med filmen Saturday Night Fever (1977). Klassiske disco-hits er: Hues Corporation: Rock the Boat (1974), George McCrae: Rock Your Baby (1974), KC and The Sunshine Band: That's The Way (I Like It) (1975), van McCoy: The Hustle (1975), Shirley and Company: Shame, Shame, Shame (1975) og Chic: Dance, Dance, Dance (1977). En europæisk variant, euro-disco, blev udviklet i München, hvor Giorgio Moroder producerede plader med Donna Summer (Love to Love You Baby; 1976) og Frank Farian med Boney M (Daddy Cool; 1976).
Funken stilart inden for rytmisk musik som er kendetegnet ved en pågående rytme, mange blæsere og korte, gentagne motiver. Skabt i 1960'erne og 1970'erne af bl.a. J. Brown. En af forudsætningerne for 1980- og 1990'ernes rapmusik. I 1950'erne blev betegnelsen brugt om en stilretning inden for jazz som var baseret på bebop, men som var stærkt påvirket af blues og gospel. Glitterrock
GlitterrockGlitterrock prægede europæiske hitlister i starten af 70'erne. Musikken var simpel. Glitter eller glam var nemlig først og fremmest et spørgsmål om tøjstil og image. Genren var et gennembrud for den androgyne rocksanger.
GospelJazzinspireret religiøs sang, udbredt blandt sorte i USA. Opstået i slutningen af 1800-tallet.
GregorianskGregoriansk kirkesang den romerskkatolske kirkes liturgiske sang der fik sin faste udformning under pave Gregor 1. (Gregor 1. den Store ca. 540-604, pave fra 590. Lagde med sit talent for politik og administration grunden for pavekirkens magtposition i middelalderen. Var en forkæmper for fromhedsidealet og indførte sjælemesserne; regnes for ophavsmand til den gregorianske sang)., en enstemmig sang med vekslen mellem solo- og korsang.
Hip Hoprytmisk musik og kultur opstået i begyndelsen af 1980erne som protest mod de fattiges vilkår i New Yorks sorte ghettoer. Hiphop består bl.a. af miksning af flere grammofonplader, electric boogie, break dance, graffiti, rap samt bandekulturer med indforståede koder i form af påklædning, indbyrdes sprog og adfærd.
Jazz
Klassik (klassisk musik)I musikken den periode, der strækker sig fra ca. 1750 til lidt efter 1800, den såkaldte wienerklassiske tid, med Haydn, Mozart og Beethoven som førende skikkelser. Denne klassik hviler i sig selv med fuldendt balance mellem form og indhold, mens den såkaldte klassicistiske stil viser en efterligning af de klassiske forbilleder. I nyere, mere folkelig betydning betegner "klassisk" musik "alvorlig" musik, i modsætning til den mere underholdningsprægede musik.
Musicalen oprindelig amerikansk musikteaterform som kombinerer dialog, sang, dans og store optrin, rødder i europæisk operette og britisk music-hall og med musik inspireret af jazz og ragtime. Den første egentlige musical var Jerome Kern og Oscar Hammersteins Show Boat (1927). Senere populære musicals har fx været Oklahoma! (1943), West Side Story (1957) og Hair (1968).
OperaEt dramatisk syngespil hvor teksten synges akkompagneret af orkestermusik. Opstod i Italien i slutningen af 1500-tallet i et forsøg på at genskabe det antikke græske drama. Den første opera, Dafne som siden er gået tabt, blev komponeret af Jacopo Peri og opført 1598. Som den første betydelige opera regnes L'Orfeo (1607) af Claudio Monteverdi. Der skelnes mellem den dramatiske opera seria og den komiske opera buffa. Faste bestanddele i en opera er ouverturen og arier.
Operetteet muntert musikdramatisk teaterstykke hvor der veksles mellem talt og sunget dialog.
P-funkShowpræget funk opfundet af George Clinton. Overdrevet partymusik med et selvopfundet kosmisk tekstunivers.
Popmusikpopmusik: populær musik; overordnet betegnelse for den melodiøse side af al slags showmusik, inklusive rock, evergreens og blues. Blandingen af de virtuose musikalske elementer såsom korstruktur, tonelejeskift, usædvanlige melodiske ændringer undervejs og benyttelse af de kendte blues-akkorder, parret med en tilgængelig, ukompliceret melodisk idé, udgør den ideelle popmelodi, som bl.a. The Beatles formåede at skabe snese af. Mange andre laver så enkle og primitive efterligninger, at ordet pop en gang imellem og ganske uretfærdigt bliver devalueret i den offentlige opinion.
RagtimeDansemusikstil, præget af hårdt synkoperet rytme. Skabt i 1890erne af de sorte nordamerikanske pianister; videreført i jazzen.
Reggaeen musikform fra Jamaica i firedelt rytme hvor étslaget er underbetonet og to- og fireslagene er stærkt betonede. Især Bob Marley har udbredt kendskabet til reggae som siden slutningen af 1970'erne har været et vigtigt element i vestlig popmusik.
RenæssanceRenæssancens musik er præget af, at man ivrigt studerede de oldgræske skrifter om musik; men inspirationen forblev litterær, idet selve musikken var gået tabt. Forsøget på at genskabe det græske drama førte i løbet af 16. årh. til den store operas opståen og til en musikalsk stilvending. Også kirkemusikken blomstrede, bl.a. med komponister som Palestrina og Orlando di Lasso, hvis kormusik blev et kirkemusikalsk ideal. Renæssancens musik i denne periode stræbte mod harmoni, vellyd, klare proportioner og en udtryksmæssig udadvendthed; en rigere, mere udtryksfuld musik opstod dog snart i Italien som forløber for barokmusikken. Rocken musikgenre som er kendetegnet ved bl.a. elektriske instrumenter, sang og en kraftig rytme, og som omfatter et meget bredt spektrum af moderne populærmusik. Er en udløber af rock and roll Rockabilly
Musikbegreb udviklet i midten af 1950erne i de amerikanske sydstater som en blanding af country, western, swing og rhythm-and-blues. De vigtigste formidlere: Elvis Presley (Sun-indspilningerne), Buddy Holly, Carl Perkins, Jerry Lee Lewis, Johnny Burnette, Johnny Carroll, Charlie Feathers og Ricky Nelson. Dertil kommer en lang række regionale navne, hvis indspilninger især i Europa til stadighed dukker op på kompilationer. Af nyere repræsentanter kan nævnes Shakin' Stevens, Dave Edmunds og Stray Cats.
Rockopera
Elektrisk rock'n'roll-musical med handlingsforløb som i en traditionel opera. Komponisten Megan Terry skabte 1966 det samfundssatiriske stykke Viet Rock med rock'n'roll som musikalsk baggrund. Kinks lancerede 1968 The Village Green Preservation Society, fulgt op af Arthur (1969) og senere Lola Versus Powerman and the Moneygoround (1971), Everybody's in Showbizz (1972) og Preservation Act 1-2 (1973-74). The Who´s leder Pete Townshend skrev 1969 Tommy (Det kgl. Teater 1970) og 1973 Quadrophenia . En anden kendt rockopera er Jesus Christ Superstar (1970). Hair (1967) er en rockcollage.
Rock'n'roll
musikbegreb. (amerikansk). Udtrykket blev populariseret af den amerikanske discjockey Alan Freed (1922-65) som en eufemisme for sort rhythm-and- blues, således at hvide teenagere og især deres forældre ikke blev skræmt væk fra hans udsendelser. Freed startede i november 1954 sit epokegørende radioprogram The Rock And Roll Show. Formen blev udviklet i de tidlige 1950ere med rødder i country (Hank Williams), blues (Muddy Waters, John Lee Hooker, Robert Johnson), rhythm-and-blues (Louis Jordan, The Drifters), jazz (boogie woogie, Nat King Cole, Count Basie) og gospel (Soul Stirrers). Da musikken primært skulle bruges til dans skabtes en simpel bluesbaseret struktur, spillet i et højt tempo og med et iørefaldende omkvæd. Sangteksterne kredsede mest om teenagerens problemer med kærlighedslivet og overskred sjældent det banale. Den bedste lyrik var dog ganske raffineret (Jerry Leiber), stillede skarpt på ungdommens sociale univers (Chuck Berry) eller spillede suggestivt på seksuelle undertoner (næsten udelukkende farvede kunstnere). De vigtigste repræsentanter: Chuck Berry, Elvis Presley,
.
Salsaen musikform af cubansk oprindelse der har optaget træk fra jazzmusik og anvender forskellige slagtøjsinstrumenter som fx . congas og bongotrommer. Introduceret på verdensudstillingen i Chicago i 1932 af cubaneren Ignacio Pineiro. Soul
Soul er en amerikansk sort sangstil, der er vokset ud af gospel og kirkesangkorene. Sangen er det bærende element i musikken. Teksterne handler ofte om kærlighed, både den åndelige og den kødelige kærlighed. Musikken er rhythm'n'blues. Soul dukkede op i rhythm'n'blues i 50'erne. Rhythm'n'blues var tidens sorte popmusik. Så godt som alle sangerne havde sunget i gospel- og kirkekor. Fraseringer og sangteknikker fra den religiøse sang i kirkerne blev bragt ind i en verdslig sammenhæng. Ray Charles gik endda så vidt, at han omskrev gospelsangen This Little Light Of Mine til kærlighedssangen This Little Girl Of Mine. Soul dukkede op allerede i begyndelsen af 50'erne. Ray Charles fik æren for det med sangen I Got A Woman.
Memphis soul
Ray Charles blev i 50'erne udsendt på pladeselskabet Atlantic. Fra 1960 arbejdede Atlantic sammen med det lille soulpladeselskab Stax. Stax skabte Memphis-soul-stilen, som var en blanding af sydstaternes blues, boogie, rhythm'n'blues og soul. Stax havde navne som Otis Redding og Rufus Thomas. Motown var også et vigtigt og stort soulpladeselskab, grundlagt af sangskriveren og produceren Berry Gordy. Han skabte "The Sound of Detroit", der lød mere hvid end Memphis-soul. Berry Gordy havde talent for at finde kommende superstjerner som Diana Ross, Stevie Wonder og Jackson 5. Soul var popmusik. I midten af 60'erne blev soul så populær, at sorte kunstneres plader blev købt af både sorte og hvide amerikanere. Soulpladerne figurerede nu både på rhythm'n'blues-hitlisten og på pophitlisten. Der var ikke længere den store musikalske forskel på listerne. Musikbladet Billboard, der stod for hitlisterne, valgte at nedlægge rhythm'n'blues-hitlisten i slutningen af 1963. Listen blev genindført 14 måneder senere. Soulmusikken var midt i sin gyldne periode. Stax' største succes var Otis Redding. Soul døde den dag i april 1968, da borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King blev myrdet. Netop den dag var Atlantics nye sangerinde Aretha Franklin i studiet og sang om frihed i sangen Think. Uskylden i soul forsvandt. Kærlighedsteksterne fandtes stadig i soul. En slumrende social bevidsthed var ved at vågne op. Marvin Gaye blev den sanger, som førte soulmusikken ind i 70'erne med et nyt tekstunivers. Soul blev kød og blod med et socialt engagement. Samtidig udviklede soul sig til disco i midten af 70'erne. Disco var først og fremmest dansemusik med sorgløse tekster.
Soul blev i slutningen af 80'erne til swingbeat. Det er hiphop-påvirket dansemusik, der ofte har et socialt budskab. Soul i 80'erne blandede sig med forskellige genrer som rock og house. Samtidig fik soul en enorm kommerciel succes med superstjerner som Whitney Houston og Mariah Carey. I England blev engelsk soul defineret af Soul II Soul, Paul Young og Lisa Stansfield.
Undergenrer
Southern rockSydstatsrock påvirket af boogie og blues, f.eks. Tony Joe White og ZZ Top.
tolvtonemusik1. musik skrevet ud fra et system hvor skalaens tolv toner er ligeværdige i modsætning til i tonal musik. Udviklet af A. Schönberg m.fl. omkring 1920 og videreudviklet af bl.a. A. Berg, A. Webern og K. Stockhausen. Til grund for hver komposition ligger en bestemt serie af tolvtonerækkens toner.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Skriv til Web-master om tips, problemer m.m. Seneste opdatering: 31. May 2008 NHH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
